onsdag den 20. december 2017

Philip Pullman; La Belle Sauvage [Sponsoreret]

Philip Pullman; La Belle Sauvage (Forestillinger om Støv, #1) [Sponsoreret indlæg af Gyldendal]

Bagsidetekst:
Så var der ordet Støv, med stort S, som om det ikke var almindeligt støv, men noget særligt ...

Malcolm Polsteads liv på kroen ved floden er trygt og rart, selvom det til tider er lidt kedeligt. Men så kommer en helt særlig vinter, hvor det regner som aldrig før, og hvor konflikten mellem videnskab, religion og politik for alvor spidser til. Malcolms øjne åbnes for en helt ny verden, og en skæbnesvanger aften får han ansvaret for spædbarnet Lyra. Sammen må de nu begive sig ud på en rejse, der ændrer deres liv for altid.

Serien om Lyra og "Det gyldne kompas" er en af mine yndlingsserier. Jeg har læst "Det gyldne kompas" flere gange, men jeg må indrømme, at turen tilbage til Oxford har givet mig lyst til at læse hele serien igen og ikke blot første bind. Jeg er ret sikker på at min læseoplevelse af den som voksen vil være noget anderledes end den var da jeg læste den første gang som teenager. Dengang så jeg den som et fantastisk eventyr til en verden fuld af mystik og fortællinger. Jeg var (og er stadig) vild med ideen om en daimon - dengang jeg læste den første gang, var jeg ensom og ville virkelig ønske at jeg havde haft sådan en, så jeg aldrig var alene. Det tror jeg var en af grundene til at jeg holder så meget af bogen - fordi den repræsenterer en vigtig, om end trist, del af min opvækst.

Da jeg hørte at Pullman ville vende tilbage til Lyra og hendes verden, var jeg først jublende glad, for derefter at blive lidt skeptisk. Det er efterhånden mange år siden - 21, for at være korrekt (for den danske udgave) - at han begyndte historien, kunne han bibeholde niveauet? Fortællingens helt særlige stemning? Ville han kunne bygge en intro op, der var værd at læse? Jeg var nysgerrig og spændt på samme tid. Det er nok også derfor jeg har ventet et stykke tid med at læse den. Fordi, årh, hvis nu den skuffede? Hvis nu jeg ikke følte det som at vende hjem? Det var også med bankende hjerte at jeg begyndte at læse den. Jeg har med vilje ikke læst hele anmeldelser af den, af frygt for at mit billede ville blive alt for malet af hvad andre synes. Det har dog været svært at undgå overskrifter helt, men jeg kan kun give mig til at synge med samme stemme. For Pullman har virkelig gjort det igen!

Hånden på hjertet, jeg har kun læst én anden bog af ham, og det er en helt anden genre. Men den her genre? Fantasy, videnskab, religion og politik blandet sammen? Det kan han bare. Jeg følte mig velkommen af sproget i historien og befandt mig straks i Oxford igen - dog ikke helt med de samme personer, men stemningen er perfekt. Jeg er virkelig imponeret over, at han, efter så mange år, kan finde tråden og fortsætte - eller begynde endnu tidligere, må del vel være. For jo, vi er tilbage i Oxford, men det er ikke det Oxford som Lyra kender - ikke endnu i hvert fald. Jeg synes det var rigtig fedt at flere af personerne er nogle som Lyra også møder - og den måde vi får disse møder beskrevet er sublimt gennemført og helt i tråd med resten af fortællestilen, som er lige så magisk og fængslende som i "Det gyldne kompas". Vi føres ind i en verden hvor kristendommen bliver sat på prøve af videnskaben og hvor videnskaben må arbejde i det skjulte på grund af kristendommen. Vi får ikke smagt så meget på den politiske del i denne, men mon ikke det kommer? Jeg vil dog sige at hele Malcolm og Alices rejse med Lyra er ret spændende læsning, for ikke alene må han kæmpe for at overleve, han er også fast besluttet på at redde Lyra og de ting de bliver udsat for er ikke for sarte sjæle og slet ikke for små børn. De klarer det virkelig godt, taget dette i betragtning. Rejsen foregår ikke kun i vores verden, men pga. det der sker i havene (og i himlen) kommer de også på en rejse ind i de mytiske, i fantasien og i de farer disse skjuler. Jeg fik kuldegysninger og en knugen om hjertet flere gange undervejs.

Jeg håber på at min tid næste år vil være til at genlæse "Det gyldne kompas"-serien, så jeg er helt klar når næste del i denne udkommer - den foregår nemlig efter "Ravkikkerten" og jeg er lidt rusten i hvad der helt præcis sker i den. Jeg vil slutte med at sige at jeg er ligeså hooked nu, som jeg var da jeg læste "Det gyldne kompas" første gang. Dette er og bliver noget af det bedste fantasy - både for store og små - for det kan Pullman nemlig: skrive en fantasyhistorie, hvor læseren, alt efter alder, vil læse to (eller flere) vidt forskellige historier. Som en lille bøn til sidst, vil jeg dog håbe at denne ikke bliver filmatiseret og hvis den gør, så gør det dog ordentligt!

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: La Belle Sauvage
Udgivet i: 2017 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 574
5 ud af 5 stjerner

Ingen kommentarer:

Send en kommentar