fredag den 22. december 2017

Colleen Hoover; 9. november

Colleen Hoover; 9. november

Bagsidetekst:
Aftenen inden hun flytter fra Los Angeles til New York for at forfølge sine skuespillerdrømme, møder 18-årige Fallon den jævnaldrende forfatterspire Ben. De forelsker sig ved første blik og tilbringer timerne inden hun skal rejse, sammen.

Da de skilles, aftaler Fallon og Ben at mødes på den samme dag de næste fem år. Ved hvert møde vokser kærligheden mellem dem, og Fallons begivenhedsrige liv bliver en inspirationskilde for Bens forfatterdrømme. Men undervejs kommer hverdagen og livet på tværs - på trods af de stærke følelser de nærer for hinanden.

Jeg har nu læst alle Colleen Hoovers bøger - i hvert fald dem der er oversat til dansk - og hun kan noget helt særligt. Selvom jeg ikke var så glad for "Måske en dag", så har hun helt styr på det med at skrive om kærlighed. Jeg havde troet at "Det ender med os" var hendes bedste, men den her er deroppe og kæmper om pladsen. Jeg havde ikke troet at mit hjerte kunne knuses flere gange i løbet af samme bog - hvor tog jeg dog fejl.

For dette er en historie om soulmates, om kærlighed og om en kærlighed der ikke burde finde sted. En kærlighed som vokser på trods. På trods af afstand og tid. På trods af hverdagen og livet som kommer i vejen. Både Fallon og Ben prøver at kæmpe imod, men de kan blot se til fra sidelinjen og se deres forslog slå fejl. For inderst inde - ligegyldigt hvor meget de kæmper - kan skæbnen ikke undgås, i hvert fald ikke for dem. "Det ender med os" handler om at sige fra på det rette tidspunkt og stå ved den beslutning. Stå ved at turde træffe et valg om at forlade den man elsker, for at være der for en man elsker endnu højere. I "9. november" handler det om kærlighed der vokser frem selvom der er sket noget utilgiveligt. Det lurer hele tiden under overfladen, men alligevel blev jeg overrasket. Mit hjerte slog et ekstra slag da sandheden kom frem og især måden det sker på. Endelig er alt faldet på plads, blot for at blive revet bort på den tid det tager at vende et stykke papir i en bog.

Jeg kunne godt lide de skiftende synspunkter i historien. Det gav en helt særlig forståelse for både Ben og Fallon og jeg kunne især godt lide at vi intet hører om de andre dage i året hvor de ikke ses. Vi hører kun om deres møder den 9. november. Det gør at vi som læser efterlades med en masse spørgsmål og gætværk som fortsætter hele vejen igennem bogen. For hvad sker der i deres liv de 364 andre dage i året? Jeg kunne også godt lide at se dem begge to vokse til voksne mennesker. De er 18 da vi møder dem første gang og de skal begge virkelig meget igennem før de er klar til hinanden - i hvert fald rigtig klar. Klar til at elske ubetinget, uselvisk og uhøjtideligt. Til bare at elske hinanden og dem selv. Jeg synes det bliver fremstillet på en fin måde at de ikke er klar den første 9. november og at deres historie er større. Større end blot en dag.

Det er en historie der læses bedst med varm kakao i koppen, et varmt tæppe pakket om kroppen og lyden af regn på ruden. Det er en historie der vil få dig til at grine af Fallons gå-på-mod og humor, af Ben og hans forfatterhumor og meget andet. Det er en historie der vil tage fat i dit hjerte og afbryde det flere gange, blot for at starte det igen hver gang. En historie der får dig til at græde af sorg når det ikke lykkes og af glæde når det gør. Det er en fortælling om at finde sig selv, om at turde finde sig selv og stole på en selv. En historie om at være foranderlig og om at turde tage springet ud i det ukendte for det man brænder allermest for. Om underdoggen der vinder det hele til sidst.

Det er godt, hjertevarmt, familiært, trygt, frygteligt, knusende og fantastisk. Colleen Hoover har gjort det igen!

Fakta:
Forlag: Lovebooks
Original titel: November 9
Udgivet i: 2015 (på engelsk) og 2017 (på dansk)
Antal sider: 370
5 ud af 5 stjerner

Ingen kommentarer:

Send en kommentar