Bagsidetekst:
Jeg er et sværd, et sværd af glas, og jeg er ved at gå itu.
Mare Barrows blod er rødt. Hun hører til samfundets bund: den almindelige befolkning, som skal tjene den sølvblodede elite. Men det viser sig, at Mare har Sølver-egenskaber. På overmenneskelig vis kan hun kontrollere lyn, og det gør hende til et våben, som de magtfulde Sølvere ønsker at styre. Kongen kalder hende en umulighed, men hun finder ud af, at hun ikke er den eneste af sin slags. Hun undslipper den intrigante prins Maven og tager af sted for at finde og redde de andre Røde med Sølver-egenskaber. Hendes håb er, at de vil slutte sig til hende i kampen mod de magtfulde Sølvere, men den mission er livsfarlig og bringe hende på kant med sine allierede i Den Højrøde Garde.
Krigen mellem den voksende oprørshær og de sølvblodede magthavere intensiveres, og det samme gør Mares kamp mod det mørke, der vokser i hendes sjæl. Vil hun vakle under vægen af de mange liv, der må ofres for oprøret? Eller har forræderi og svigt allerede gjort hende hård?
Mare står over for sit livs kamp - eller det er faktiske mange kampe hun står over for. Skal hun redde de mange Røde hun har fra Julians liste eller skal hun forhindre 5000 børn i at dø? Mare kæmper med en mørkere og mørkere samvittighed. Hun har svært ved at skelne mellem hvad der vil gavne Gardens sag og hendes egen hævntørst mod kong Maven, der har taget så meget fra hende og de andre Røde, og han bliver ved med at tage.
Mares personlighed og kvaler skinner tydeligt igennem i dette andet bind i serien. Hun er konstant på kant med sig sig selv, med dem hun burde stole på og med dem hun elsker. Det er dog også et irritationsmoment når man læser - for hendes humør skifter konstant og som læser, fandt jeg det irriterende at hun ikke bare kan stå ved sine handlinger. Hun elsker Cal, elsker ham ikke. Hader ham for ikke at se ting fra hendes synspunkt. Elsker ham for at støtte hende. Hader ham for ikke at støtte hende. Ligegyldigt hvad hun føler, er det helt tydeligt at hun vil gøre alt for at beskytte ham - også selvom hun fortæller ham (og sig selv) noget andet.
"Hvor gerne jeg end ville føle med ham,
så må jeg ikke. Jeg skal holde blikket rettet fremad
og ikke lade det dvæle ved flammerne fra en falden prins.
Jeg må lade mit hjerte fryse til for det ene menneske,
der ikke kan lade være med at sætte ild til det."
Ligesom i "Rød opstand" af Pierce Brown og "Rød dronning" spiller magt, intriger og hemmeligheder en stor rolle i denne fortælling. Det kan godt gøre handlingen svær at gennemskue, da man som læser ikke kender alle svarene. Ikke desto mindre er fortællingen medrivende og spændende. Det er en serie jeg finder yderst interessant og svær at lægge fra mig. Når man lige tror at det hele nok skal løse sig, bliver der afsløret nye hemmeligheder, der sætter det hele over styr.
Er Mares evner i sidste ende nok til at redde dem hun elsker? Næppe, og med den cliffhanger af en slutninger forventer jeg mig store ting af næste bind. For der er tab der skal hævnes, folk der skal dræbes og skæbner der skal besegles. Jeg er hooked og jeg vil have mere!
Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar!
Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Glass Sword
Udgivet i: 2016 (på engelsk) og 2017 (på dansk)
Antal sider: 459
5 ud af 5 stjerner
Andre bogbloggere skriver:
Læsehest med fantasy
De unges ord
Jeg er lidt over halvvejs - og den er spændende! Selvom du har ret i, at hun er lidt irriterende indimellem d:
SvarSlet