tirsdag den 20. december 2016

Evelyn Skye; Zarens spil


Evelyn Skye; Zarens spil

Bagsidetekst:
Vika og Nikolaj er magikere - de eneste i Rusland i året 1825 - og med trusler fra flere sider har Zaren brug for en stærk magiker. Kun den bedste er god nok. Derfor sætter han gang i Zarens Spil, en duel på magiske evner. Vinderen bliver imperiets magiker og Zarens mest respekterede rådgiver. Taberen dømmes til døden. 

Vika er ivrig efter at komme til hovedstaden Sankt Petersborg og vise sit talent. Og også den forældreløse Nikolaj ser Zarens Spil som sit livs chance. Men han ser også Vika - og kan slet ikke lade være med at tænke på hende. Da Pasja, Nikolajs bedste ven og arving til tronen, også begynder at falde for den mystiske Vika, går det op for Nikolaj, at han må besejre den pige, de begge elsker ... eller selv blive dømt til døden. 

Efterhånden som ældgamle hemmeligheder kommer frem i lyset og truer imperiets fremtid, bliver det klart, at det ikke er en mulighed at tabe Zarens Spil.

Jeg ved ikke helt hvad det der med Rusland og magi, men for mig hører det på en eller anden måde sammen. Af samme grund har jeg altid elsket "Anastasia" tegnefilmen. Da jeg så blev opmærksom på denne bog, vidste jeg at jeg måtte læse den.

Og den lever virkelig op til hvad jeg havde forventet. Der var smukke beskrivelser af Sankt Petersborg og dens bygninger. Der var storslåede fester med smukke kostumer. Magi - så livagtigt og fantastisk at jeg nemt kunne se det for mit indre blik. Magtkampe mellem venner og fjender. Umulig kærlighed. Den her bog havde virkelig det hele.

Samtidig kunne jeg rigtig godt lide selve ideen med den magiske kamp på evner. Det mindede mig lidt om "Nattens Cirkus" af Elin Morgenstern, som jeg virkelig elskede. Tryllekunstner og magi har altid kunne noget særligt for mig - og når det skriftligt bliver beskrevet så man som læser, virkelig kan mærke det, er det noget helt fantastisk.

Hvis du er til historier om kærlighed, som er oppe imod alt og alle og storslået magi, kan den her bog varmt anbefales. Hvis du er til historiske fortællinger (ved godt det er fiktion, men alligevel), kan den her bog varmt anbefales. I det hele taget - anbefalelsesværdig!

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: The Crown's Game
Udgivet i: 2016 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 383
5 ud af 5 stjerner

Andre bogbloggere skriver:
Sus' bogblog
Læsehest med fantasy

2 kommentarer:

  1. Uhh - den skal vidst på mine to read liste !

    SvarSlet
  2. Åh ja, Anastatia er da bare en af de bedste oversete tegnefilm der er blevet lavet. Den elsker jeg også, og bogen her var lige i samme ånd, så absolut. :)

    SvarSlet