mandag den 24. marts 2014

Maria Turtschaninoff; Arra


Maria Turtschaninoff; Arra - Legender fra Lavora

Historien om Arra er rørende fortælling om svigt, kærlighed og om at finde sig selv. Arra bliver født ind i en familie med i forvejen alt for mange munde der skal mættes, og hun ignoreres nærmest lige fra hun kommer til verden. Arra finder trøst i skoven, hvor hun lærer jordens, vindens, træernes mm. sang at kende. Hun siger ikke noget, så familien tror hun er en sinke, mens alt hun drømmer om bare er et kærligt ord og en berøring.

Arra vokser op og familien opdager at hun er god til at flette, så de tjener penge på de kurve hun fletter. Hun sidder foran ildstedet og lærer ildens sang at kende, men samtidig opstår der et had og vrede i Arra, som en dag går over gevind og hun brænder huset ned og slår sine forældre ihjel - først meget senere går det op for Arra hvilken evne det er at kunne høre elementernes sang.

Arra bliver nu kørt til Lagora for at bo hos sin søster, men her er hun bestemt heller ikke ønsket. Hun fletter videre, indtil hun opdager at hun også har en evne for at væve - og hun væver de mest fantastiske vægtæpper hvor folk kan hører fuglene synge og mærke vinde på deres ansigt.

Kongen i Lagora er opsat på at beholde freden med nabolandet og dette skal sikres gennem ægteskab med hans søn og deres prinsesse. Under forlovelsesfesten ser prins, Surando Arra lige i øjnene og hun mærker en ensomhed og sorg, som hun kun kender alt for godt selv.

År senere redder Arra Surandos liv og dette har konsekvenser for hele kongeriget. De forelsker sig og for første gang i sit liv føler Arra at der er nogen der ser hende - samtidig opdager hun at hun faktisk har lært talens brug.

Surando drager i krig og Arra begynder at tvivle på om deres møder overhovedet var virkelige og om hun selv er virkelig. Arra begiver sig, efter at have mødt dronningen, ud for at hente prinsen hjem igen og under rejsen, står hun overfor svære valg - for skal hun vende hjem til sin barndomsskov, forsvinde og opgive håbet eller skal hun kæmpe videre og forsøge at redde hendes elskede?

Arra er en smuk historie som er skrevet med et fantastisk malende og detaljeret sprog. Den berører mange store emner som kærlighed, svigt fra familie og venskab. Alt sammen krydret med magi og mystik. En skøn fantasybog!

Fakta:
Forlag: Turbine
Udgivet i 2013
Original titel: Arra
279 sider

Ingen kommentarer:

Send en kommentar