mandag den 15. januar 2018

Nicole Boyle Rødtnes; Udstillet

Nicole Boyle Rødtnes; Udstillet 

Bagsidetekst:
Med min hund Einstein i favnen nærmer jeg mig gruppen. De ler højt af noget, en af dem har sagt. "Undskyld, må jeg komme forbi?" siger jeg og prikker den nærmeste på skulderen. "Selvføl ..." Han vender sig om. Og med ét forvandles hans smil til en stiren. Først på mig, og så på Einstein. "Gud, det er jo dig," siger han så. "Dig fra Grænseløs. Dig med ..." Han går i stå. Nu har de andre også vendt sig. "Gud ja, det er da dig," siger en anden. "Og hunden," siger en tredje." "Jeg skal forbi," siger jeg igen. Højt og bestemt denne gang. Intet sker. Så maser jeg mig forbi. "Årh, lad være med at være sur!" råber de efter mig. "Hvis du ikke taler om det, hvorfor var du så på tv?"

Ida og Oliver har deltaget i realityprogrammet Grænseløs. Nu er de hjemme igen. Oliver nyder kendis-livet, mens Ida kæmper med at være et kendt ansigt og hjemsøges af ting, der skete i programmet. Ting, hun ville gøre alt for at ændre ...

Jeg modtog denne, Nicoles bog nr. 50, til et lille VIP-bogarrangement efter BogForum i efteråret. Nicole fortalte om tanken bag bogen, at det ikke er for at skræmme nogen, men mere som en øjenåbner for hvad man siger ja til. Dette underbygges af de kontraktuddrag der er undervejs i bogen - de er ikke virkelige, men stærkt inspireret af faktiske kontrakter. Det alene er skræmmende læsning! Tænk at man skriver under på det og det der er værre. Jeg sad hovedrystende flere gange undervejs og tænkte at det er der da ikke nogen der vil, men det er der jo! Læser de det ikke godt nok igennem? Jeg ved godt at mange har en god oplevelse med at deltage i realityprogrammer, men hvis man som Ida gerne vil ud af det igen, kan det være meget svært - måske næsten umuligt.

Det er i det hele taget meget skræmmende læsning. Både fordi det er så langt ude som det er - at man vil gøre de ting bare for at vinde. Når først tingene er gjort, kan de jo ikke gøres om eller fortrydes. Det er også skræmmende fordi jeg er sikker på at mange deltagere i sådanne programmer rent faktisk kæmper med de ting som Ida og Oliver gør. Ida ville bruge pengene på at rejse, for det har hun altid drømt om. Hun er egentlig ligeglad med at være kendt. Oliver derimod gør det for at være kendt, for at forblive i rampelyset, men undervejs går det op for ham, at det ikke alene kan være hårdt arbejde, men det kan også ødelægge de gode ting i hans liv. Netop fordi det skal være vildere og vildere før rampelyset bliver ved med at følge ham. Skræmmende. Især fordi han gang på gang fucker tingene op, uden de videre kvaler, selv til slut virker det ikke som om det berører ham synderlig meget. Jo, han fortryder, men så alligevel - det virker stadig ikke som om han har gennemtænkt de ting han gør.

Jeg vil anbefale bogen til både unge og voksne. Unge fordi den, uden at være en løftet pegefinger, viser bagsiden af kendismedaljen og det er ikke et kønt syn. Den viser dem at de skal tænke sig godt om, inden de melder sig til noget. Den vil også de de voksne et indblik i hvad der driver de unge til at melde sig - ikke bare for at blive kendte, men også for oplevelsernes skyld.

Tak til Alvilda for boggaven.

Fakta:
Forlag: Alvilda
Udgivet i: 2017
Antal sider: 283
5 ud af 5 stjerner

onsdag den 10. januar 2018

Karen M. McManus; En af os lyver [Sponsoreret]

Karen M. McManus; En af os lyver [Sponsoreret]

Bagsidetekst:
Fem unge mødes til eftersidning. Kun fire kommer ud i live.

Yale-ansøgeren Bronwyn følger (næsten) altid reglerne. Sportsstjernen Cooper har kun styr på sit liv, når han er på baseball-banen. Skolens "bad guy" Nate er godt på vej i den forkerte retning. Skønheden Addy holder for alt i verden sammen på en tilsyneladende perfekt tilværelse. Og outsideren Simon, manden bag Bayview Highs sladder-app, kommer aldrig til at afsløre noget om de fire andre igen. Han dør, 24 timer før han havde planlagt at offentliggøre deres dybeste hemmeligheder. Efterforskningen viser, at det ikke er et uheld. Og de er alle mistænkt. 

Alle har hemmeligheder, ikke? Det, der betyder noget, er, hvor langt du vil gå for at beskytte dem.

Den her bog er både ret forudsigelig og overraskende at læse. Jeg var meget grebet af historien og læste den på én dag. Der er utrolig mange tvists og uventede drejninger, der fastholdt mig til handlingen og gjorde at jeg simpelthen ikke kunne slippe den da jeg først var gået igang.

Selvom jeg skriver at handlingen var forudsigelig, mener jeg det på en positiv måde. Som læser havde jeg ikke regnet ud hvem morderen var før til sidst, selvom jeg godt mistænkte at det var sådan det hele hang sammen. Jeg har ikke set eller læst "Pretty little liars", men jeg har en fornemmelse af at det går ud på noget af det samme. Altså krimi for unge læsere og det synes jeg der er alt for lidt af. Selvom jeg har læst og elsker "I hunt killers", er den meget voldsom, det er "En af os lyver" ikke - ikke på samme blodige måde i hvert fald. Måske jeg burde læse den anden, for jeg kan rigtig godt lide en historie der bliver ved med at overraske en. Det kan også minde om "Blacklistet" af Alyson Noël - hvor vi også skal opklare en forbrydelse vi ikke kender sandheden bag. Jeg synes det er rigtig fedt med alle de drejninger som historien tager undervejs, og som læser er man lige så meget i vildrede som personerne i bogen. Det er fedt at føle deres forvirring, frustrationer og forventninger så tydeligt som man gør. Derudover er det nogen meget relaterbare karakterer der er med og det gør også noget godt for historien. For selvom de er meget forskellige, ender de med at være gode venner som støtter hinanden og har hinandens rygge når der er problemer. Der er også en rigtig god tone i bogen - tilpas god humor og gode kommentarer, men det bliver aldrig for meget eller plat.

Det fungerer også rigtig godt at vi høre fra alle fire mistænke i sagen. Det gør at vi får et meget mere detaljeret og nuanceret billede af begivenhederne - de hjælper nemlig meget hinanden med at nå frem til sandheden, og som læser har vi også svaret klar på tungen, men vi kan ikke helt få det sagt, for passer det nu også? Samtidig får vi også et klart billede af fire meget forskellige personer. De er ikke alle rige, velbegavede, sprotslige eller kloge, men de harmonerer rigtig godt sammen. Vi møder hende der under tøflen ved kæresten, og som gør alt hvad hun får besked på uden at tænke nærmere over det. Vi møder ham med narkodommen, som egentlig godt ved at han er ude i noget lort, men som ikke har ressourcerne til selv at komme ud af det. Vi møder sportsidioten der bærer på en stor hemmelighed, der potentielt kan ødelægge hans karriere og superstudenten, der måske ikke er så super igen. Alle disse personer bliver kastet ind i møllen om hvem der har slået Simon ihjel og undervejs tvivler de også på hinanden.

For mig er det en historie der virkelig bare spiller. Det er en fantastisk debut. Den er velskrevet, underholdende og fangende. Jeg er vild personerne, der, på trods af deres egne hemmeligheder og særheder, finder sammen og står sammen og så er jeg vildt med hemmelighedskræmmeriet - mere af det, tak!

Tak til Carlsen for boggaven!

Fakta:
Forlag: Carlsen
Original titel: One Of Us Is Lying
Udgivet i: 2017 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 394
5 ud af 5 stjerner

mandag den 8. januar 2018

Mia Sheridan; Archers stemme [Sponsoreret]

Mia Sheridan; Archers stemme [Sponsoreret]

Bagsidetekst:
Da Bree fra den ene dag til den anden forlader sit liv i Cincinnati og flytter til den lille by Pelion i delstaten Maine, håber hun, at hun endelig kan lægge fortiden bag sig og finde fred. Hun tager et job som servitrice og flytter ind i en lille hytte ved bredden af en sø.

Allerede første dag i byen møder hun Archer. En stille mand, der lever for sig selv, o gsom kæmper med sine egne dæmoner. En mand, ingen bemærker - bortset fra Bree. Bree og Archer bliver gode venner, og i skyggen af Maines mørke skove mærker Bree for første gang følelser, hun aldrig før har kendt til. 

Jeg havde glædet mig meget til at læse den her bog - især fordi det lod til at mange var rigtig glade for den. Det kan jeg som sådan også godt forstå, men jeg er bare ikke helt så begejstret. Det er en meget smuk kærlighedshistorie om den stumme dreng, der lever isoleret i et samfund, hvor han ellers burde være elsket af alle. Denne dreng - jovist, han er over 20, men han er bestemt en dreng - møder en pige der har været udsat for det værste man kan blive udsat for, men i stedet for at hun bearbejder sin fortid, flygter hun. Disse to tragiske skæbner møder så hinanden og falder på en eller anden måde i hak sammen. Det tager lang tid for Archer at åbne sig for Bree, men det er forståeligt efter hvad han er blevet udsat for.

Så langt så godt. Historien er skrevet i et malende og detaljeret sprog, så jeg kunne sagtens forestille mig Brees lille hytte, søen hun bader i, Archers fine hus og den lille søvnige by de bor i. Jeg har selv været i Maine om efteråret, så måske har det også noget at sige - jeg kunne i hvert fald fint se det hele for mit indre blik. Endnu et plus for historien.

Nu begynder det så at vakle lidt. På den ene side kan jeg godt lide persongalleriet. Jeg kan mærke både Bree og Archers smerte igennem dem og deres handlinger. Jeg kan mærke at de har brug for lindring, jeg ville dog bare ønske at de ikke nossede sådan rundt i det. De har svært ved at tale sammen (haha) og i stedet for at spørge indtil deres smerte, lader de det forbigå i tavshed. Travis, Archers fætter, er et decideret røvhul, og selvom han er lækker, forstår jeg ikke at Bree ikke ser det med det samme. Han bærer det jo, ligeså tydeligt som han bærer sin politiuniform. Travis' mor er ikke meget bedre og har vendt hele byen imod Archer, for noget han ikke har gjort - og da den tragiske ulykke ramte, var han 7 år! Jeg synes det virker meget urealistisk at et 7 årigt barn får lov til at bo hos en ustabil onkel, uden at gå i skole eller have kontakt med omverdenen på nogen måde. Derfor er Archer, selvom han er over 20, i virkeligheden stadig 7 år. Selvom han bestemt ikke, udadtil, ligner en på 7!

Og her er så sidste problem. Jeg synes den smukke kærlighedshistorie mellem Bree og Archer drukner i alt det sex der er i historien. Det er som om Bree får vagt et "monster" i Archer, fordærver ham med sex og gør ham afhængig. Ej, ok, måske lidt hårdt, men alligevel. Deres kærlighed er så stor at det gør ondt på dem når de ikke er sammen, hvorfor skal det faktum druknes i at hun bare vil kneppes og han bare vil kneppe? Jeg beklager den hårde tone. Jeg sprang faktisk en del af scener over, fordi jeg synes det ødelagde den grundlæggende historie om at kærlighed kan være med til at hele de sår vi har på sjælen.

Jeg vil dog til slut sige at jeg nød at læse den. Det er en god og solid historie, på trods af de ting jeg har nævnt ovenfor. Hvis du kan ignorere al sexen, så er det en utrolig smuk og rørende historie, der nok skal gribe hårdt fat i dit hjerte - især til slut, hvor historien tager en dramatisk retning ...

Tak til Lovebooks for boggaven!

Fakta:
Forlag: Lovebooks
Original titel: Archer's voice
Udgivet i: 2014 (på engelsk) og 2017 (på dansk)
Antal sider. 434
4 ud af 5 stjerner

fredag den 5. januar 2018

Gilmore Girls Book Tag

Gilmore Girls Book Tag

Yay, jeg er blevet tagget til at besvare et bog tag! Jubii! Det er den skønne Malene fra Wondrous Bibliophile der har tagget mig i at besvare "Gilmore Girls Book Tag". Mange tak for tagget! Jeg giver stafetten videre til Iben fra Borough of Books, Pernille fra Bare et kapitel mere og Maria fra Book me up Scotty.

Så, here goes:

Lorelai: En karakter med en sjov eller sarkastisk sans for humor:
Malene nævner her Grimalkin fra "Iron Fey"-sagaen af Julie Kagawa, jeg vil dog vælge Puck i stedet. Jeg elsker virkelig hans humor og hele hans person. Hvis du ikke har læst serien, så gør det bare fordi humoren heri er opløftende, uhøjtidelig og virkelig gennemført.

Rory: Din yndlingsklassiker:
Hånden på hjertet, så har jeg faktisk ikke læst særlig mange klassikere. Jeg har dog læst "Den store Gatsby", så den vil vælge her, fordi det er en historie med så utroligt mange lag og hemmelighed, selvom den ikke er særlig lang.

Luke: En bog du elsker i hemmelighed:
Jeg ved ikke om jeg er hemmelighedsfuld omkring mine boglige crushes, men hvis jeg skal nævne en, som jeg faktisk aldrig snakker om, så bliver det "Tigerhaven" af Joyce Sawyer. Det er en helt fantastisk ungdomsbog, som jeg har læst mange mange gange.

Lane: En musikalsk karakter:
Ridge fra "Måske en dag", selvom jeg har meget blandede følelser omkring bogen, er det han skaber ret fantastisk. 

Dean: Din første bogkærlighed:
Det kan næsten ikke være andet end Harry Potter, da det var serien der gjorde mig opmærksom på hvor fantastisk det var at læse. Om det er den største bogkærlighed, er så et helt andet spørgsmål.

Sookie: En bog, der opslugte dig:
Sarah J. Maas har med "Et rige af torne og roser"-serien lavet en helt fantastisk fantasy verden som jeg slet ikke kan slippe. Det er ikke længe siden jeg læste bind to, "Et rige af tåge og vrede" og det er simpelthen noget af bedste jeg har læst. Jeg er fuldstændig hooked, og det kan meget vel være at jeg kommer til at læse bind tre på engelsk - for jeg tror ikke jeg kan vente på en oversættelse.

Jess: En bog du elsker, men som andre hader:
Jeg ved ikke om andre hader den, men den her ikke solgt så godt herhjemme som bestemt fortjener, da jeg synes den har det hele: humor, action, vold, blod, dæmoner, engle, kærlighed osv. Jeg snakker om Jana Olivers "The Demon Trappers", hvor det kun er de tre første bøger der er oversat - øv øv!

Miss Patty: En bog som blev ødelagt af dens hype:

Den første bog af Adam Silvera "Den dag jeg glemmer". Jeg holder faktisk meget af alle hans bøger, men den blev virkelig omtalt som noget kæmpestort, og det kunne jeg bare ikke se.

Emily Gilmore: En dyr bog:
Det må blive en af de tre Barnes & Noble leatherbound bøger jeg har, jeg er i tvivl om hvilken der var dyrest, men de koster langt mere end jeg normalt er villig til at give for en bog og hånden på hjertet, ved jeg nok ikke om jeg nogensinde får dem læst. Men de er SÅ flotte!

Paris: En anspændt karakter:
Uha, den er svær. Jeg tror jeg vil vælge Aza fra "Skildpadder hele vejen ned", for med alt det hun går og kæmper med, kan det da ikke undgås at hun er noget anspændt!

onsdag den 3. januar 2018

Sverre Henmo; Det er bare kærlighed

Sverre Henmo; Det er bare kærlighed

Bagsidetekst:
"Jonathan? Er du der? Hvorfor har du låst?" Pludselig lyder der sådan et brag mod døren, at jeg tror, den går i stykker. Jeg sidder helt stille på skrivebordsstolen.

For Jonathan er hver dag en kamp for at undgå sin voldelige storebror, som han føler sig magtesløs overfor. Men han får helt nye problemer, da hans bedste ven Axel en dag ringer  på døren. Axel vil have ham til at blive kærester med Liva, så han selv kan få fat i hendes veninde. Selv om Jonathan kun er interesseret i den smukke Alina, lader han sig overtale.

Jonathans konfliktsky natur, gode intentioner og halve sandheder får ham efterhånden helt derud, hvor der ikke er nogen vej tilbage ...

I bedste Kim Fupz Aakeson stil, skildrer Sverre hvordan Jonathan lever et liv som bænkevarmer. Bænkevarmer i sit eget liv, vel at mærke. Historien er på ingen måder for sarte sjæle og selvom den kort, er det en stor historie med noget vigtigt på sinde.

Forfatteren lægger ikke fingre i mellem, men skildrer på en rå og ærlig måde hvordan Jonathan bliver voldeligt holdt nede af sin storebror, Trym, hvordan moren ingenting ser (eller ingenting vil se), og hvordan han føjer sine venner for ikke at blive holdt udenfor. Jonathan træffer ikke sine egne valg, han føler blot med strømmen. Og dog. For der er faktisk episoder hvor han siger fra og gør modstand, især mod Trym og til sidst ender det faktisk med at Trym får respekt for sin lillebror og lader ham være i fred.

Selvom Jonathan kommer i uføre blandt sine venner og hos den pige han i virkeligheden vil have, får han også her mandet sig op, og siger fra. Han gør det måske ikke på bedste vis, men på en eller anden måde kommer han godt fra det. Bogen fortæller netop om hvor vigtigt det er at stå ved sine egne meninger og holdninger og ikke bare følge med strømmen, for så er det først at livet for alvor er spildt. Måske netop derfor irriterede Jonathan mig grænseløst - for hvorfor filan kunne han ikke bare sige fra og stop noget før? Sikkert fordi hans situation ikke tillod det, men alligevel. Kom nu - mand dig op!

Da jeg læste den gik mine tanker til netop Kim Fupz Aakesons "Pragtfuldt, pragtfuldt", der også handler om når livet er værst, og hvor meget der skal til før man tør (og kan) stå på egne ben. Skrivestilene minder meget om hinanden, begge formår på kort tid at give læseren en knude i maven af nervøsitet og ubehag for hvordan det hele skal ende. Det er sådan man giver læseren en god læseoplevelse - få dem til at føle noget, helt fra første side! I "Det er bare kærlighed" kommer man hele spektret rundt: vrede, glæde, sorg, frustration osv. Det er fedt at følge Jonathans små opture, der til sidst gør, at han kan sige fra. Måske ender han med at blive en helt god person!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: Det er bare kjærlighet
Udgivet i: 2016 (på norsk) og 2017 (på dansk)
Antal sider: 144
4 ud af 5 stjerner